Indkøbskarma eller historien om den flyvende nakkekam

Det kan godt være, at jeg lider af underskud og maveflom og tvivlsomme kulturelle præferencer. At jeg er selvoptaget, nærtagende og lejlighedsvis mytomanisk anlagt. Ok, det er jeg. Men lyveriet er altså kun for sjov. Sådan ala. Jeg har skrevet en sang til dig, jeg har øvet mig hele dagen. And it goes like this. Og så … kan man kun lige svinge sig op til: Anne for satan, du er sent from above, kommer her med cola, og hjertet fuld af love … mmmmhmmhhh … nynne-lidt-falsk … uheldigt forsøg på at få ”lækker ny lædertaske” til at rime på ”og i aften skal vi ud og danse” (ikke vellykket) – Og Anne står der i entreen. Godt nok er colaen i favnen god nok, og kærligheden gemmer sig nok et sted. Men Anne er IKKE imponeret. Så synes jeg selv, at jeg er sjov. Fik jeg nævnt selvovervurderende? Nåmen, det er så også en spidskompetence.

TILBAGE TIL POINTEN! Pointen er, at jeg også har udmærkede kvaliteter. Der kigger frem lejlighedsvis. Og når nu ingen andre tilsyneladende har tid, vil jeg da bare SELV tage ansvaret for lidt hyggelig og svært passende selvros. I dag har jeg nemlig været et godt menneske. En enkelt gang. Listen over dagens tvivlsomme handlinger må vi tage på et andet tidspunkt.

I dag står jeg nemlig nede i Kvickly og kigger dybt i køledisken. Den med det gamle kød. Ikke gammelt-gammelt. Men næsten-gammelt. Tvivlsomt nok til at være sat ned til halv pris. Jeg roder, for der er meget i dag. Stort og småt, pølser, hamburgerryg og hakket kalv og flæsk. En enkelt gedeost, men det er ikke noget for mig. På samme tid, sker der to ting: jeg spotter en nakkekam. Og den ældre dame ved siden af mig spotter en nakkekam. Det er den samme nakkekam. Umiddelbart efter sker der igen to ting samtidigt: jeg griber ud efter nakkekammen. Damen griber ud efter nakkekammen. Det sker så samtidigt, at vi næsten på magisk vis, ala dengang i folkeren med ånden i glasset, der på magisk vis, uden nogen af os gjorde noget, stavede sig frem til, at jeg var forelsket i Henrik, løfter nakkekammen sig fra køledisken. Med min hånd i den ene ende og en krampagtig gammel damehånd i den anden.

Derefter følger ca. 3 sekunders indædt stirrekonkurrence. Nervekrig. Og SÅ kaster jeg mig over damen, vælter hende om på gulvet, flår hendes ene øreflip af i et Mike Tyson-move, og flygter med min halvtredsprocentsflæskesteg. Ej, ok. Men jeg overvejede det kort. I stedet smiler jeg fandme. Og giver hende den. Og siger værsgod. Og granter mig selv en pizza til aftensmad, fordi jeg er så overskudsagtig. Hvad siger i så? Det er jo fandme en biblen-værdig-historie om næstekærlighed. Hjem og vug med den barmhjertige samaritaner, her kommer nakkekamsheltinden.

Imacon Color Scanner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *