Hej svedesvin

Jeg er næppe den eneste. Der er beklædningsmæssigt udfordret i varmen. Selv om jeg ikke sædvanligvis praler med store mængder voksen-street cred, er jeg alligevel ikke mere håbløs, end at jeg har forstået, at tanktop og hotpants ikke er passende kontorbeklædning. på trods af, at det klæder mig. utroligt godt. Flæsk i fri sommerdressur. Men det holder jeg så til altanen derhjemme, ikke.

Men hvad gør man så lige. Når man skal se relativt påklædt ud. Ja, spørg ikke mig! Hvornår har jeg nogensinde haft svaret på noget? Come lige on. Spørg Wikipedia. Men til gengæld har jeg et par tips til, hvad du umiddelbart er interesseret i at holde dig fra. Alt bygger på empiri indsamlet i løbet af den seneste måneds tropehede. Svedesvinet her har simpelthen meldt sig som forsøgsgrisen (get it?), og vi er nået frem til følgende stenhårde, indiskutable konklusioner:

– iklæd dig aldrig gråmeleret bomuld. Vi gentager: aldrig. gråmeleret bomuld.

– lad være med at stresse over dit flotte svedoverskæg. det gendanner sig allgievel hurtigere, end du kan nå at tørre det væk. Og det er dine kollegaers sjældne chance for at føle sig lækrere end dig.

– Undlad at sætte dig ved siden af firmaets stinker i et forsøg på at kamuflere egen tvivlsom odeur. Just. Not. Worthit.

– Hold røven fra glatte overflader. Det der svup. Som det siger, når du forsøger at løsrive dine svedige baller fra en klæbrig læderstol. Nummer ét på listen over things to avoid. En god stol er som bekendt en svedabsorberende stol.

Og til sidst som en reminder. Gråmeleret bomuld er din ven. Hvis du VIRKELIG gerne vil flashe dine unikke svedeevner. Velbekomme.

gråmeleret bomuld

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *