Håndboldherrerne og ondt i dunken

Jeg har en sporty veninde. Det virker sikkert umiddelbart lidt usandsynligt/underligt/upassende, men det har jeg så. Hun er spinninginstruktør, fandme. Og står op hver morgen kl. 6 for at LØBE på arbejde. Nå, men hende om det, ikke, så har vi andre da vores Ben og Jerrys i fred. Men hun inviterede til håndboldfinale i går. Guderne skal vide, at håndbold ikke lige er my kind af sports. Som om noget er. Men jeg har det lidt som Troels Bech (den dejlige mand):

– For mig virker håndbold mest af alt som en polterabendbegivenhed på linje med paintball. Jeg så kun et minut af finalen og fandt aldrig ud af, hvem der skulle giftes. Det er en tarvelig sport, der udelukkende består af dødbolde.

Min sporty veninde er dog ikke enig, og fint med det. Hun havde så lavet de her langtidsstegte svineskanke. Den slags er hun også. Jeg er mere den slags, det køber skinketern i Føtex og knalder dem i en færdig tærtebund som en eller anden form for alibi-madlavning, der i virkeligheden lige så godt kunne gå all out og købe forloren skildpadde på dåse. Men hun laver svinkeskanke. Og HOLY mother of god, hvor jeg dog elsker svin! Det ved mine flittige læsere (hej mor!) jf. skandalen med flæskestegen

Og sådan gik det hverken værre eller bedre, end at jeg midt i anden halvleg, da det smertelige nederlag blev pinligt evident og jeg alligevel var træt af at undres over ham nøddebos underlige frisure, simpelthen akut nærmede mig en tidlig død pg.a. kraftige svinkeskankveer og en madbaby, der spillede harpe på mine tarme. Min veninde er selvfølgelig også typen, der har en kæreste (godt man ikke bøvler med den slags) – og hvad elsker man egentlig højere, end at spendere søndag aften på parforholdets lykkelige lokum med akut forædningsdiarre. Det var aldrig sket for Helle Thorning. Og det virker som om, at min plan om at overtage verdensherredømmet (eller bare danmarksherredømmet) pt. hænger i en tynd tråd. Må. Lære. At. Ikke. Æde. Til. Jeg. Brækker. Mig. Hej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *