Blogland

Som altid en firstmover af rang. Således svampemalede jeg mit teenageværelse i 1997, kun en 4-5 år for sent. Jeg fik min verdenskort wallsticker i 2012. Og pillede den ned igen 3 måneder senere. Sprang først på pulled pork-bølgen, da de begyndte at sælge det på frost i netto. Begyndte at se Paradise Hotel ved sæson 5 (og gik således glip af den legendariske sæson-Gleager) – og fik min første iPhone i fødselsdagsgave sidste år efter stædigt at have holdt fast i min Nokia.

Og sådan skulle det også blive med min entré ind i blogland. Jeg ved godt, at alle de smarte har været der. At blogosfæren nu er en fest, du ikke har lyst til at være med til – befolket med Mascha Vang, Anne-mgpbørnestjerne-turned-hjernedøddulle-Gammelgaard og hvis du er heldig – din mors kusine med en eller anden hækleblog. En bizar, røvsyg, navlepillende internetfest, hvor du står ovre i hjørnet og hamrer gin og tonics, føler dig underdressed og overbrained og leder efter først mulige lejlighed til at snige dig ud. Ok måske tager du lige et par spil candycrapsaga på toilettet først. Hvis du altså er mig.

Pisse trist, men samtidig bydende nødvendigt – ud må det jo, det skidt. Ud af hjernen, ned i fingrene, med raketfart skudt ud i verden som skidt fra en pensionist der har drukket for meget sveskejuice. Således vil undertegnede lade ordgallen flyde. Og velkommen til mig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *